PR online - se kommunikationsbureauets onlinekampagner

Synlighed med onlinekampagner

 

Hos Supra Media tilbyder vi kampagneløsninger inden for onlineområdet, der kan sikre, at jeres budskab kommer ud over rampen og rammer de rigtige modtagere. En sådan kampagne kunne f.eks. være den, vi lavede for Tønder Kommune.

Baggrund_tonder_kommune

Case
Tønder kommune iværksatte i 2013 projektet Bosætning i Centrum, som havde til hensigt at forbedre borgernes adgang til naturen og markedsføre det gode liv på egnen over for mulige tilflyttere.

Tønder kommune valgte at synliggøre værdierne i Bosætning i Centrum ud fra en ny onlinestrategi og brugte i den forbindelse Supra Media som ekstern leverandør på området.

Det var specifikt hjemmesiden Oplev Tønder, som skulle synliggøres. Den skulle ses af mulige tilflyttere fra landets største kommuner (det såkaldte drømmesegment iflg. en Realdania-rapport).

Det gjorde vi
I Tønder Kommunes online-markedsføring varetog vi hos Supra Media to hovedopgaver, nemlig webannoncer og søgemaskineoptimering (SEO) ud fra tre temaer:

– Tønder som et sted at bo
– Tønder som et sted at arbejde
– Tønders natur og lokalområder

Annoncerne kørte i perioden 3.-30. juni 2013 på Google samt et udvalg af bolig-, job- og nyhedshjemmesider. Før arbejdet med SEO begyndte, foretog vi en måling. Af 25 udvalgte søgefraser kunne kun ”oplev tønder” findes på Google.dk.

Vi oplærte en ansat fra kommunen i simple processer inden for søgemaskineoptimering, således at vedkommende kunne varetage implementeringen af søgeord på hjemmesiden i div. tekster og overskrifter.

Ved hjælp af eksterne links ind til oplev.toender.dk arbejdede vi målrettet på at få temaerne højere op i Google.

Resultat
– Ud af de førnævnte søgefraser havde vi gjort otte søgbare på Google på én måned. Fire af disse endte endda i top-10.
– Sidevisningerne på hjemmesiden blev omkr. syvdoblet som følge af kampagneindsatsen. Det mest interessante ved den øgede trafik var, at den kom fra det segment, Tønder kommune ønskede. Mulige tilflyttere i de fire største danske byer stod for 1/3 del af trafikken, 22,7 % af trafikken alene kom fra København.

____________________________________

”Samarbejdet med Supra Media omkring online-synliggørelse har givet en forståelse af, hvad markedsføring online kan bruges til. Vores hjemmeside til nye indbyggere har fået henvendelser og er kommet ud til rette målgruppe. Det er vigtigt at tænke strategisk i sin kommunikation som mindre kommune. I det projekt, vi samarbejdede med Supra Media om, omsatte de vores behov og tilførte faglighed til projektet i form af søgemaskineoptimering og tilpassede webannnoncer.”

KIA FOGH KRISTENSEN
Afdelingsleder i 
Kultur & Fritid, Tønder Kommune

 

image2-resized